Plakat af ukrainske Elisabeth af Stine Heilmann - en af de mest anerkendte danske kvindelige samtidige fotografer.
Plakaten er 50 x 70 cm., fremstillet på FSC certificeret papir og bærer desuden miljømærket EU Blomsten (EU Ecolabel).
Elisabeth er fotograferet i en traditionel ukrainsk folkedragt.
Elisabeth er halvt dansk og halvt ukrainsk.
”Det er hårdt at sidde på sidelinjen, når man har så mange i Ukraine, man holder af. Mange familier er skilt ad – nogle er uden fædre, uden brødre. Det er helt utroligt at opleve, hvor stærke og modige folk er – både kvinder, børn og mænd. Der hersker en overvældende følelse af, at det her er noget, vi vinder. Men jeg er bange for, at som dagene går, begynder verden at stoppe med at råbe og skrige. Derfor vil jeg fra nu af gå med en helvedes klokke for at sikre, at Ukraine ikke bliver glemt”.
Elisabeth er klassisk pianist og har en stor kærlighed for ukrainsk kunst og kultur.
”Min ukrainske baggrund har betydet meget i min uddannelse og i mit virke – både sprogligt og kulturelt. Lige nu er min mission at promovere og vise ukrainsk kunst og kultur i Danmark. Det også vigtigt i disse tider. Vi skal ikke kun kende Ukraine for de tragiske ting, der sker lige nu. Men også for alt den flotte kunst og kultur, landet byder på.”
Ved køb af denne plakat støtter du UNICEFs arbejde for verdens mest udsatte børn.