Et lille myggestik. Mere skal der ikke til for at dræbe et barn i de lande, hvor malariamyggen hærger. Og den frygtelige sygdom koster hvert år tusindvis af børns liv. Men et simpelt myggenet, som er imprægneret med insektmiddel, beskytter børnene mod den dødsensfarlige myg. Malariamyg er aktive om natten, og myggenettet er med til at sikre, at børnene er bedre beskyttet, mens de sover. Gaven består af to myggenet, der kan beskytte børn mod de frygtede myggestik, der kan give malaria.